
KURSUS FOR GYMNASIELÆRERE
Hvis du er underviser på STX eller HTX har du nu muligheden for at deltage i et to dages kursus om WRO 2011.
Læs mere om WRO.
Kurset vil give en grundlæggende introduktion til World Robot Olympiad konkurrencen, herunder idéoplæg om hvorfor og hvordan man kan anvende robotteknologi i forskellige undervisningsforløb, samt øvelser og introduktion til hvordan man kommer i gang med årets konkurrenceopgave.
Kurset afholdes af undervisere fra Datalogisk Institut, Aarhus Universitet i samarbejde med ScienceTalenter.
Hent programmet for kurset her.
Kurset starter mandag d. 2. maj kl.11.30 og slutter tirsdag d. 3. maj kl. 15.00.
Kurset afholdes på Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø med overnatning på Talenthotellet Frederik VI.
Da Aarhus Universitet og WRO støtter kurset økonomisk, koster det kun 750 kr. at deltage i kurset. Dette beløb inkluderer undervisningsmateriale, overnatning i enkeltværelse og fuld forplejning inkl. vin til aftensmaden.
Medlemmer af ScienceTalenternes Gymnasienetværk får 20% rabat.

