
Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter afholdte i foråret et kursus for 12 udvalgte gymnasieelever, der ønskede at prøve kræfter med naturvidenskaben på en anderledes måde end i den daglige undervisning. Vi arbejdede med optisk kommunikation.
Campen var bygget op omkring foredrag og eksperimenter med lasere, optiske fibre og optisk kommunikation. Der var mulighed for at lege forsker for et døgn, men der var også tid til at arbejde med sjove videoklip og til at hygge sig med de andre deltagere på talenthotellet.

