
SCIENCETALENTER tilbyder i dette skoleår FUSIONSKLASSEN – et supplerende inspirations- og undervisningsforløb for de mest talentfulde fysikelever på A-niveau i STX og HTX. FUSIONSKLASSEN er bygget op over 2 camps i det tidlige forår for talenterne på Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø samt en afsluttende tur i starten af april til JET i England. Desuden afholdes et forberedende planlægningskursus for de involverede fysiklærere i midten af november 2010.
På de to camps vil eleverne få inspiration, udfordringer, erfaring og faglig fordybelse i emnet fusionsforskning. Der vil være foredrag fra eksterne forskere og undervisere om fusionsforskning og besøg på Risø DTU. På den afsluttende tur til England vil der være mulighed for at se en rigtig fusionsreaktor på JET, for at møde forskere og for at besøge et engelsk universitet.
Udvælgelsen af elever og lærere foregår på den enkelte skole i løbet af efteråret 2010. Skolen bestemmer selv kriterierne for udvælgelse af eleverne. Projektet gennemføres for 5 gymnasier, der hver sender 5 talenter fra 3.g eller 3. HTX med fysik på A-niveau og 1 fysiklærer.
SCIENCETALENTER vil tilstræbe, at der blandt de 5 skoler er både almene gymnasier og tekniske gymnasier samt at der er en god geografisk spredning.
15.-16. november 2010: lærerkursus i Sorø og på Risø DTU
2. – 3. februar 2011: camp for elever i Sorø og på Risø DTU
3. – 4. marts 2011: camp for elever i Sorø
6. – 9. april 2011: tur for elever og lærere til England / JET
Som introduktion til projektet afholder vi et lærerkursus på Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter. På kurset får fysiklærere dels en generel introduktion til talentplejen, dels en faglig indføring i fusionsfysikken. På skal vi besøge Risø DTU, hvor man forsker i fusionsfysik.
Hent programmet for lærerkurset her.
Elevernes ophold og deltagelse i camps og turen til England dækkes af SCIENCETALENTER. Indkvarteringen under camps sker på Talenthotellet Frederik VI, der ligger lige ved siden af Videncentret. Skolerne forventes at betale elevernes transport til Sorø.
De involverede skoler forventes - i henhold til bekendtgørelsen - at afholde fagligt forberedende og opfølgende undervisning på skolen (4-5 undervisningslektioner pr. camp) for de deltagende elever. Lærernes løn og rejseudgifter i forbindelse med FUSIONSKLASSEN afholdes af den enkelte skole, mens SCIENCETALENTER afholder ophold og deltagelse i kursus og turen til England. Der opkræves et ekspeditionsgebyr på 1000 kr. pr. skole, der er med i ordningen.
ScienceTalenter udbyder FUSIONSKLASSEN til 5 gymnasier i dette skoleår:
Allerød Gymnasium
Brønderslev Gymnasium og HF
Herlev Gymnasium
Herningsholm Gymnasium HTX
Johannesskolen
Hvis du vil vide mere om projektet kan du kontakte
talentambassadør Kristian Hoppe på mail: kristian@sciencetalenter.dk

